Angstanfald: 10 symptomer og 1 behandling
Hvad er angstanfald? Angstanfald (eller panikangst) kommer oftest som lyn fra en klar himmel. På få minutter kan anfaldet blive virkelig voldsomt. Dit hjerte banker
Angst er en af de mest almindelige psykiske lidelser. Angst er virkelig ødelæggende for livskvaliteten.
Heldigvis kan angst behandles effektivt med metakognitiv terapi.
Længere nede på siden kan du læse mere om angst. Du kan eksempelvis få information om:
Hvad er angstanfald? Angstanfald (eller panikangst) kommer oftest som lyn fra en klar himmel. På få minutter kan anfaldet blive virkelig voldsomt. Dit hjerte banker
80% bliver helbredt med metakognitiv terapi Alle bekymrer sig en gang imellem. Men tager bekymringerne overhånd, så kan det ende med, at du udvikler generaliseret
Angst er en følelse, som de fleste af os har oplevet på et eller andet tidspunkt i vores liv.
Det er en naturlig reaktion på stressende situationer.
Angst er en følelsesmæssig tilstand, der opstår som en reaktion på frygt eller usikkerhed.
Denne naturlige reaktion udløser kroppens kamp-eller-flugt-respons, hvor adrenalinet pumper igennem vores årer, og vores hjerte banker hurtigere.
Der er mange forskellige typer af angst.
Og alle typer angst kan være af meget forskellig styrke; fra det lille sug i maven til en oplevelse af, at skule dø.
Angsten skal hjælpe os med at håndtere særligt pressede situationer – og så forsvinde igen, når der er fred og ingen fare.
Men for nogle løber angsten løbsk. Den forsvinder ikke igen og bliver mere eller mindre permanent – uden en umiddelbar logisk grund.
Angsten kan blive en overvældende byrde, der påvirker livskvaliteten negativt.
Lad os starte med at kigge på, hvorfor angst er så smertefuld og uudholdelig.
Fordi angst er en reaktion på frygt og stor usikkerhed, så er det kroppens kamp-eller-flugt-system, der aktiveres.
Den fysiske del af angst
Der er ofte meget kraftige kropslige reaktioner på angst. Adrenalinen og cortisolen ræser rundt i blodet. Hjertet banker, vejrtrækningen ændres, du er anspændt. I alarmtilstand.
Over tid kan der også opstå følelsesløshed, snoren i kroppen, lammelser, forvrængninger af syn og hørelse, smerter forværres og søvnen forstyrres. Nogle tror at de skal dø under et angstanfald.
Angst er ikke bare ‘sarthed’. Det er voldsomt og meget svært at forklare andre.
Den mentale del af angst
Oftest løber tankerne løbet. Det kan opleves som om man slet ikke har kontrol over tankerne. De pisker rundt.
Du bliver mere glemsom, har svært ved at koncentrere dig og ofte er der tanker om håbløshed.
Den følelsesmæssige del af angst
Angst er – som det nok fremgår af ovenstående symptomer der endda kun er delvist dækkende – stærkt belastende.
Der er nevøsitet ofte opgivenhed, tristhed og ulyst.
Den sociale del af angst
Når du har det så skidt som mange angst har det, så er der ofte ikke energi til noget. Og det ender ofte med, at man trækker sig fra det sociale liv.
Og det er noget nær det værste man kan gøre (selvom det kan være uoverskueligt at møde op). Det sociale liv kan være med til at ‘trække’ dig ud af dit hovede og ud i det sociale rum.
Ovenstående er kun en overfladisk gennemgang af de mest almindelige angstsymtomer. Jeg kunne have nævnt mange flere.
Angst kan være stærkt ubehageligt, men det er ikke farligt. Du dør ikke og du bliver ikke skør.
Og angst kan helbredes!
Lad os kigge på hvad årsagen er til angst.
Nu skal vi lige holde tungen lige i munden.
Fordi der er to typer af årsager til angst.
Vi kan kalde de to typer ‘ydre årsager‘ og ‘indre årsager‘ til angst.
De ydre årsager er de helt naturlige angstfremkaldende begivenheder, f.eks.:
En eller flere af disse begivenheder vil for mange give en eller anden angstreaktion. Det er helt naturligt, og selvom det er ubehageligt, så er det en helt normal del af livet.
Og når ulykken er kommet på afstand, oplægget er holdt og eksamen overstået, så forsvinder angsten igen.
Intet problem her.
Det er altså ikke her vi skal lede efter årsagen til den angst, der ikke bare forsvinder igen.
Årsagen til den anden type ‘unaturlige’ angst (der ikke bare forsvinder af sig selv) har nemlig indre årsager. 4 + 1 helt nøjagtigt.
Og nu bliver det interessant.
For det er også her i de indre årsager, at vi finder løsningen på hvordan angst kan helbredes.
Angst der aktiveres af ydre begivenheder og efter noget tid forsvinder igen er helt naturligt.
Men hvad er det så, der gør, at noget angst bliver ved med at ‘hænge fast’?
Det skyldes CAS.
Cognitive Attentional Syndrome.
A-hvad-for-noget?
Ja på mundret dansk: Kognitivt opmærksomheds syndrom.
Det bliver du nok ikke så meget klogere af, så hæng på. Der kommer en forklaring her.
Tanker kommer og går. Forskere har regnet sig frem til at det drejer sig om helt op til 70.000 tanker, der helt spontant dukker op i hovedet på os alle sammen hver dag.
Langt, langt de fleste af dem forsvinder igen umiddelbart efter. Også de ubehagelige.
Vi har allesammen ubehagelige tanker om svigt, død, fyring, sygdom eller andre voldsomme ting.
De forsvinder også bare igen, fordi vi ikke gør noget ved dem.
Men…
Enkelte tanker kan være så særligt ubehagelige, at vi retter unormalt meget opmærksomhed på netop den tanke.
Det er den opmærksomhed, der kalder CAS eller kognitivt opmærksomheds syndrom.
Det bliver måske lidt teknisk, så lad os tage et eksempel:
Maria har været under pres på jobbet i en periode. Hun kan ikke nå at løse alle de opgaver hun oplever, at der forventes af hende.
Maria har nu igen en normal travl hverdag, men angsten fortsætter. Den plager hende og det bliver være og være.
Hun begynder at overveje om hun har stress og om hun overhovedet kan klare sit job.
Under normale forhold ville angsten forsvinde, når de ydre årsager (der gav anledning til ængstelighed) igen er normale. Men det gør de ikke i Marias tilfælde.
Hvorfor?
Det skyldes ‘indre årsager‘ nemlig det kognitive opmærksomheds syndrom CAS.
CAS er nu årsagen til angst.
CAS består af fire elementer:
Bekymringer
“Hvad hvis jeg ikke kan klare det her job?”
“Hvad nu hvis jeg får stress og skal sygemeldes… hvad så med huslejen?”
“Hvad nu hvis det aldrig blive bedre?”
Grublerier
“Hvorfor har jeg det så dårligt? Er jeg for perfektionistisk?”
“Hvorfor er jeg typen, der stresser så meget? Er det min barndom?”
“Hvorfor går det altid galt for mig?”
Scanne efter farer og mærke-efter
“Har jeg energi nok til at se vennerne i dag?”
“Er der mon noget galt? Er jeg syg? Mit hjerte gør ondt?”
“De andre kigger på mig på en underlig måde til møderne”
Copingstrategier
Jeg må hellere få ro på ved at:
Det er de 4 ting, der er årsagen til angst Bekymringer, grublerier, scannen efter fare/mæken-efter og copingstrategier.
Alle CAS’er lidt.
Men bruger du mange timer hver dag, så er det det, der er problemet.
Det er CAS, der over tid giver angst. Ikke på en dag eller en uge. Men over tid.
Og angst giver i reglen anledning til endnu mere CAS og så er den onde cirkel etableret.
Det bliver værre og værre.
Og jo – jeg skrev at der var 4 + 1 ting, der giver angst:
Foruden de 4 ovennævnte, så er den 5. at de fleste angste bekymrer sig over, at de bekymrer sig.
Lad os nu kigge på, hvordan man kan blive angsten kvit.
Den ‘almindelige’ angst er en del af livet, og den må vi lære at leve med. Ubehagelige følelser er en del af livet.
Men når angst-cirklen er etableret, så skal der ofte hjælp til at komme ud af den.
Angst-cirklen er den her med, at CAS giver angst. Angsten giver så anledning til endnu mere CAS, der så giver endnu mere angst og så fremdeles.
Det er CAS, der giver angst. Og andre psykiske lidelser som depression, PTSD, OCD og psykisk mistrivsel generelt. (Man behøver jo absolut ikke en diagnose for at mistrives ganske meget)
Løsningen er, at reducere CAS.
Det er det al metakognitiv terapi går ud på. At reducere CAS.
Når CAS reduceres, så brydes angst-cirklen. Og hjerne får ro til at ‘hele’. Det gør hjerner nemlig, når de får fred for CAS. Så hele de og du bliver dig selv igen. Ikke på en eftermiddag, men over tid. Som oftest i løbet af et par måneder.
De fleste af mine klienter oplever bedring efter allerede den første samtale og over tid kommer næsten alle sig og er angsten kvit.
Fordelen ved metakognitiv terapi er, at den ikke bare er effektiv. Effekten varer også ved.
Forskning viser, at metakognitiv terapi er bedre end de terapiformer vi hidtil har kendt.
Hvis du vil høre mere om hvad metakognitiv terapi kan gøre for dig, så er du meget velkommen til at booke tid til en kort samtale uden beregning. Det kan du gøre her.
Jeg har terapi online. Nemt og trygt for dig. Du kan læse om fordelene ved en online psykolog her.
Angst kan komme i forskellige former.
Her er 5 af de mest almindelige former for angst:
Angst er stærkt ubehagelig (og ofte næsten invaliderende) og kan nedsætte livskvaliteten helt vildt.
Det er vigtigt at understrege, at al angst kan behandles.
80% bliver helt helbredt med metakognitiv terapi. Der ER håb med den rigtige behandling.