angstanfald

Angstanfald: 10 symptomer og 1 behandling

Hvad er angstanfald?

Angstanfald (eller panikangst) kommer oftest som lyn fra en klar himmel. 

På få minutter kan anfaldet blive virkelig voldsomt. Dit hjerte banker kraftigt og du kan have svært ved at trække vejret. Nogle tror, at de er ved at blive kvalt. Andre at de er ved at få et hjerteanfald og frygter, at de er ved at dø.

Fælles for de fleste er, at de oplever at tabe kontrollen.

Et angstanfald er fuldstændig ufarligt selvom det er sygt ubehageligt.

Jeg vil tage dig med igennem 10 klassiske symptomer, så du fremover kan genkende et angstanfald (og huske dig selv på, at det er ufarligt).

Til sidst vil jeg også pege på en behandlingsform, der er ekstremt effektiv. For angstanfald kan heldigvis behandles!

Angstanfald - 10 symptomer, der er gode at kende

1 Hjertebanken 

Din krop går i alarmberedskab. Det er falsk alarm, men hjernen tror, at der er rød alarm i kategori 1. Der blæses derfor adrenalin ud i kroppen. Hjertet slår hurtigt, så der kommer mere blod til dine muskler. Du er klar til kamp eller flugt. Og når du kæmper eller flygter (det tror din hjerne jo at du skal), så forbrænder du meget energi og udvikler varme i kroppen. For at køle dig ned, så udskiller du sved. Helt som når du dyrker sport. Og du kan skifte mellem at fryse vildt og være kogende varm. Så hjertebanken, sved og kulde-varmeture er en del af et angstanfald.

2 Åndedrætsbesvær

Du føler, at du ikke kan få luft. Når hjernen tror, at du skal til at kæmpe eller flygte, så tror den også, at du skal bruge enormt meget ilt. Helt som når du er forpustet. Derfor hiver du efter vejret. Du hyperventilerer. Du ‘udlufter’ kuldioxid. Når det sker, så begynder det at snurre i fingrene, omkring munden og ofte rundt om i kroppen. Det kan føles som om, at du er lam eller måske nærmere er bedøvet. Der er ‘døde’ områder på kroppen. Du bliver også svimmel.

3 Smerter i brystet

Når du hiver efter vejret og hyperventilerer, så bliver musklerne i brystregionen ømme, spændte og gør ondt. Spændtheden i brystet kan føles som om, der sidder en person ovenpå dig. Du oplever at du ikke kan trække vejret. Ofte får du qua muskelspændingerne også rysteture. 

4 Dizzyness

Når du udlufter kuldioxid, så påvirker det blodkarene i hjernen. De trækker sig sammen. Og under en ‘normal’ kamp/flugt-situation ville brugen af dine muskler udvikle kuldioxid, sådan at balancen blev genoprettet (din hurtige vejrtrækning fjerne kuldioxid samtidig med at din krop genererer ny kuldioxid). Men nu er du jo ikke i kamp eller flugt. Du har et angstanfald og bruger ikke musklerne. Derfor bliver du svimmel og dizzy.

5 Kvælningsfornemmelser

Når du hyperventilerer kæmper du jo for at få mere luft. Og i og med at kroppen tror, at den skal kæmpe, så sættes fordøjelsen i bero. Ingen fordøjelse – ingen spyt. Ingen spyt – tør mund. Og så kommer der en fornemmelse af kvælning eller måske en oplevelse af, at du skal kastes op. Eller at der sidder noget i halsen og blokerer.

6 Dødsangst

Det hele er så voldsomt og kommer så pludseligt, at mange er bange for at dø. Eller rettere: De tror, at de er ved at dø, mens det her står på. Mange med angstanfald har været med ambulancen på skadestuen (og better safe than sorry!) – endda ofte mere end en gang. De er blevet sendt hjem igen med beskeden: Angst. Ufarligt fysisk – men sygt ubehageligt.

7 Glasklokken

Når vi har det rigtig slemt, kan hjernen som forsvarsmekanisme ‘fjerne’ dig fra det ubehagelige. Det giver en uvirkelighedsfølelse, som kan føles som om du er inde i en glasklokke. Du fornemmer verden, men ikke rigtig har kontakt med den. Den uvirkeligheds-oplevelse kan tolkes som om, at nu rabler det hele: Nu bliver jeg sindsyg! Og den tolkning gør selvfølgelig situationen endnu mere angstfyldt.

8 Kvalme 

Din krop er i kamp eller flugt-tilstand. Og når du enten skal kunne kæmpe eller flygte, så skal kroppen være klar. Det sker ved, at fordøjelsen sættes i stå. Konkret betyder det, at maden ligger længere i maven og du begynder at få kvalme. 

9 Agorafobi

Punkt 9 og 10 kommer efter de første angstanfald. Så de skiller sig lidt ud fra de første 8 punkter og viser sig først senere.

Agorafobi er det at undgå steder eller situationer. Det superulykkelige ved flere angstanfald er, at mange begynder at trække sig fra sociale sammenhænge; fester, togture, supermarkeder etc. De vil i stedet helst blive derhjemme. Det er en forståelig men rigtig dårlig strategi, fordi det forværrer tilstanden på den lange bane. Angsten vinder over dig og breder sig mere og mere.

10 Angsten for angsten

Nu begynder du at indrette hele dit liv efter angsten for det næste angstanfald. Det vil sige, at du 24/7 lever i og med din angst. Det kan så udløse andre angstformer eksempelvis generaliseret angst

Kan du nikke ja til punkt 9 eller punkt 10, så er det på høje tide at søge professionel hjælp.

Det første du skal gøre, det er at besøge din læge. Du skal have undersøgt om der er en eller anden fysisk årsag til din angst. 

Dernæst vil det det være min anbefaling, at terapi er førstevalget. Heldigvis kan 80% med angst helbredes med terapi alene.

Lad os derfor kigge på, hvilken form for terapi, der er den bedste til behandling af angst.

angstanfald-2

Metakognitiv terapi er effektiv til behandling af angstanfald

Der findes mange typer terapi.  Det betyder, at psykologer arbejder ud fra forskellige antagelser af, hvordan psyken fungerer.

Derfor laves der masser af forsøg, der skal vise, hvilken type terapi, der virker bedst i forhold til forskellige lidelser og problemer.

I rigtig mange år har forskningen peget på, at kognitiv terapi var den mest effektive terapeutiske behandlingsform. 

Men den nyeste forskning har nu vist, at der findes en endnu mere effektiv metode – Den metakognitive terapi.

Og den er både effektiv og resultaterne holder over tid. 

Og en fordel som mange er glade for er, at den ikke kræver at du skal starte i din barndom, grave i truer eller lignende.

Du kan læse meget mere om  metakognitiv terapi her.

Er du nørdet, så kan du læse om resultaterne af forskningen, der måler på effekten af metakognitiv terapi  her (det er interessant men meget tørt… så er du advaret).

 

Jeg er metakognitiv psykolog (MCT-I certificeret, Level 1) og tilbyder terapi online (sikkert og trygt for dig med angstproblematikker).

Du kan se en video her, hvor jeg forklarer om metakognitiv terapi.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, så vi kan tage en kort snak om et evt. forløb.

Det koster selvfølgelig intet, og du kan skrive til mig. Mine kontaktinfo finder du her.

Del dette indlæg