Det lyder næsten for godt til at være sandt, ikk’?
Men den er god nok.
Der er fire grunde, som er skyld i psykiske lidelser som eksempelvis angst, depression, PTSD, stress og OCD.
Og det hele handler om overtænkning.
Nu får du de fire grunde til psykisk lidelse
– og så ser vi på bagefter, hvorfor det er et problem.
Psykisk lidelse - Grund #1: Grublerier
Grublerier er kort forklaret hvorfor-tanker.
“Hvorfor skete det?”
“Hvorfor er det lige mig?”
“Hvorfor har jeg det sådan her?”
“Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det og det?”
Dem kender du sikkert godt. De handler alle om at søge svar i fortiden.
Psykisk lidelse - Grund #2: Bekymringer
Bekymringer er hvad nu hvis-tanker.
“Hvad nu hvis det ikke går?”
“Hvad nu hvis det og det sker?”
“Hvad nu hvis jeg ikke kan finde ud af det?”
De her tanker handler om fremtiden og fører ofte til tankemylder (og nogle gange angst).
Psykisk lidelse - Grund #3: Scanning efter fare
Vi scanner efter fare, når vi holder øje med, hvad der sker indeni eller uden for os selv.
Det er fx, når vi hele tiden mærker efter, hvordan vi har det.
“Hvordan har jeg det i dag?”
“Har jeg mon energi nok?”
“Ser de andre underligt på mig”
Psykisk lidelse - Grund #4: Coping-strategier
Coping-strategier er alle de ting, du gør for at håndtere din overtænkning.
Det er fx vejrtrækningsøvelser, mindfulness, gåture, meditation, osv.
Og det er jo ikke fordi, der er noget galt med de ting i sig selv. Men når du bruger dem som løsning på fx tankemylder, så gør de det faktisk værre, fordi de fastholder din opmærksomhed på de negative tanker.
“Hvad er så problemet med de her fire ting, Henrik?”
Jo, det kan jeg godt forstå, du spørger om.
Se på det sådan her:
Hvis du har et sår, så heler det af sig selv. Det sørger kroppen for.
Men hvis du kradser i det, tager det længere tid.
Og jo mere du kradser i det, jo længere tid tager det at hele.
Nu kommer pointen:
Det er det samme med psykiske sår eller psykisk lidelse.
Hvis du oplever noget traumatisk (en fyring, kæresten skrider, du mister en, du holder af, osv.), så er det rædselsfuldt, mens det står på.
Men hvis det får fred, så læger tiden alle sår.
Bliver du ved med at kradse i det, ja, så heler såret ikke. Og så bliver det ved med at gøre ondt. 
Og at kradse i såret er fx grublerier, bekymringer eller coping-strategier som at gå ture eller dyrke mindfulness.
For hver gang sætter du fokus på oplevelsen. Du forsøger at håndtere eller løse den. Og så heler det ikke.
Dét er problemet. Det er overtænkning, der er skyld i, at du bliver ved med at have det dårligt.
Metakognitiv terapi går netop ud på at reducere din overtænkning.
Så hele hjernen selv de psykiske sår – og du undgår psykisk lidelse.
Kort fortalt vender metakognitiv terapi det hele på hovedet. Vi skal ikke tale om din barndom eller borer i et lavt selvværd.
For årsagen til dine problemer ligger i din overtænkning. Så det er der, vi tager fat.
Metakognitiv terapi er en relativt ny terapiform – og den har vist sig mere effektiv end andre terapiformer.
Faktisk er der evidens for, at hvis du fx har angst eller depression, så bliver 80 % helbredt med metakognitiv terapi.
Der er ingen anden terapiform, som kan vise så gode resultater. 
Og så går det endda hurtigt: Ofte kræver det kun 5-10 sessioner. Dog skal du lave øvelser og hjemmearbejde.
PS: Overtænkning kan ikke forklare neurodivergens som eksempelvis autisme eller ADHD. Men ved at reducere eventuel overtænkning, så kan mennesker med neurodivergens opleve et langt mere glædesfuldt liv.