Generel effekt af metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi (MCT) er en effektiv behandling af mange forskellige psykiske lidelser. Samlet set tyder forskningen på, at metakognitiv terapi ofte er den mest effektive behandlingsform.
En metaanalyse (det er en analyse, der kigger på resultaterne fra en masse forskningsrapporter for at se de helt store linjer) fandt en gennemsnitlig stor effektstørrelse fra pre- til post-behandling (før-efter) på tværs af studier. Det betyder på dansk at metakognitiv terapi gav markante forbedringer.
Forbedringerne ser ud til at være varige, idet effekten blev opretholdt ved opfølgning
MCT medfører også betydelige reduktioner i negative tanker (f.eks. overdreven bekymring og grubleri som ofte kaldes tankemylder eller overtænkning) samtidig med symptomforbedringer
Overordnet konkluderer flere af de store reviews, at MCT er en effektiv behandling for forskellige psykiske problemer, med særligt stærk evidens for angstlidelser og depression.
Sammenligning med evidensen for andre terapiformer (især kognitiv adfærdsterapi - CBT)
Flere studier har direkte sammenlignet metakognitiv terapi (MCT) med andre etablerede terapiformer, især kognitiv adfærdsterapi (CBT).
Det gør man fordi CBT anses som den hidtil mest effektive terapiform. Det gør det naturligt at ’måle’ op mod den. For hvem vil ikke gerne have den mest effektive behandling?
Overordnet tyder resultaterne på, at metakognitiv terapi (MCT) er mindst lige så effektiv som CBT – og nogle data peger på en mulig overlegen effekt. En meta-analyse fra 2014 fandt, at MCT i gennemsnit var signifikant mere effektiv end CBT (between-group g ≈ 0,97) og langt mere effektiv end venteliste kontrol (g ≈ 1,81).
Det der g er ‘Hedges g’ og bruges især i metaanalyser så der justeres for forskelle i stikprøvestørrelser. Her er et par tommelfingerregler:
- g= 0.2: Lille effekt
- g= 0.5: Moderat effekt
- 8= 0.8 eller større: Stor, markant effekt.
En opdateret metaanalyse fra 2018 med flere studier bekræftede, at MCT klarer sig godt sammenlignet med andre behandlinger: Ved post-behandling var MCT samlet set bedre end diverse kognitive/adfærdsmæssige interventioner (samlet effektstørrelse g ~0,69).
Randomiserede kontrollede studier (RCT) underbygger metafundene.
For eksempel fandt et stort RCT for generaliseret angst, at både CBT og MCT gav symptomreduktion, men MCT førte til større forbedring og højere helbredelsesrate (65% symptomfri vs. 38% i CBT) – en forskel der bestod ved 2-års opfølgning.
Tilsvarende har studier på tværs af blandede angstlidelser indikeret, at MCT kan give hurtigere effekt i starten af behandlingen end traditionel CBT.
I en RCT med patienter med komorbide angstdiagnoser (socialfobi, PTSD eller paniklidelse) sås en større angst-reduktion ved endt behandling i MCT end i CBT (effektstørrelse d = 0,7).
Ved 12-måneders opfølgning var forskellen dog udlignet, primært fordi CBT-gruppen indhentede forbedringerne over tid. Begge terapier var effektive samlet set, men dette tyder på, at MCT potentielt kan give en hurtigere symptomlettelse hos nogle patienter.
Overordnet peger evidensen altså på, at MCT er mindst lige så effektiv som etablerede behandlinger som CBT, og at den i visse tilfælde kan give hurtigere eller større effekt – især på kort sigt.
Evidens for specifikke psykiske lidelser
Den stærkeste evidens for MCT findes inden for angstlidelser. MCT er oprindeligt udviklet til angst og bekymringer, og adskillige studier viser gode resultater ved behandling af angstlidelser som generaliseret angst, socialfobi, panikangst og OCD. En systematisk gennemgang af 15 kontrollerede studier fandt, at MCT gav signifikant bedre resultater end kontrolbetingelser for generaliseret angst både umiddelbart efter terapien og efter 12 måneder.
Samme review fandt også signifikante effekter af MCT i behandling af OCD og PTSD sammenlignet med kontrol.
Disse fund viser, at MCT er effektiv til at reducere angst og relaterede psykologiske problemer
Evidens for metakognitiv terapi og generaliseret angst (GAD)
For generaliseret angst (GAD) foreligger der særlig solid evidens.
Ud over førnævnte meta-analyser viser et større RCT, at MCT overgår standard CBT for GAD: MCT gav signifikant lavere bekymringsniveau end CBT både ved behandlingens afslutning og efter 2 år
I samme studie opnåede flere patienter fuld bedring med MCT (65%) end med CBT (38%). Virkelig en stor forskel, ikke?
En nyere meta-analyse fra 2023, der sammenlignede netop MCT og CBT for GAD, fandt tilsvarende, at MCT medførte større reduktion i bekymring og angstmålinger samt højere recovery-rater end CBT.
Disse data peger på, at MCT er en yderst effektiv tilgang til GAD og muligvis bedre end traditionel CBT.
Evidens for metakognitiv terapi og OCD, socialangst og panikangst
MCT er også undersøgt for andre angstlidelser.
For OCD tyder foreløbige resultater på, at MCT kan være mindst lige så effektiv som den gængse eksponeringsbehandling (der kan være effektive men ret ubehagelige for klienterne). En RCT har vist, at MCT ikke er ringere end eksponering med responshindring (ERP) til OCD, og muligvis hurtigere tolereres, men forskningsgrundlaget her er endnu spinkelt (der er endnu kun få studier).
For socialfobi og panikangst findes der studier, som viser markante symptomforbedringer ved MCT, men der savnes store RCT’er.
Dog indgik socialfobi og paniklidelse i det førnævnte komorbide angst-studie, hvor MCT som nævnt gav hurtigere angstreduktion end skræddersyet CBT
Samlet set understøtter evidensen, at MCT er et effektivt behandlingstilbud for angstlidelser, med dokumenterede resultater særligt for generaliseret angst (hvor den måske overgår CBT) og lovende resultater for andre angsttilstande.
Evidens for metakognitiv terapi og depression
Den videnskabelige evidens for MCT til depression er også positive.
Resultaterne er lovende: Et kontrolleret studie med voksne med svær depression (den ’hårdeste’ depressionsform) fandt, at 70-80% af patienterne ikke længere opfyldte kriterier for depression efter et 10-ugers forløb med MCT. Sagt på dansk: De blev raske og depressionsfri.
Disse bedringer blev opretholdt ved 6-måneders opfølgning.
Effektstørrelserne i dette studie var meget høje (d = 2,5 for depressive symptomer sammenlignet med venteliste), hvilket antyder en stærk behandlingseffekt. Længere oppe kan du læse hvad g er for noget.
Ingen af patienterne, der modtog MCT, droppede ud af behandlingen, hvilket tyder på god acceptabilitet.
Ved 1-års opfølgning var omkring to-tredjedele stadig ude af diagnosen (altså ikke opfyldte kriterierne for en depressionsdiagnose længere), hvilket indikerer holdbare effekter af MCT ved depression. Der sås kun få tilbagefald (ca. 13% af dem som var kommet sig, var igen deprimerede efter et år)
På trods af det begrænsede antal sammenligninger tyder metaanalyser (studier der kigger på et hav af studier og ser på meget store datasæt), der inkluderer depressionsstudier, på at MCT generelt giver store symptomreduktioner hos depressive.
Samlet indikerer nyere kliniske studier, at MCT kan være en effektiv og potentielt hurtigvirkende behandling for depression, med høj andel af patienter der bliver depressionsfri.
Evidens for metakognitiv terapi og posttraumatisk stresslidelse (PTSD)
Metakognitiv terapi er også blevet anvendt til behandling af PTSD, og de foreløbige resultater er gode og virkelig opmuntrende.
Et indledende RCT af MCT mod kronisk PTSD (8 terapisessioner) viste, at 80% af patienterne i MCT-gruppen opnåede klinisk signifikant bedring ved endt behandling, mod ingen væsentlig ændring i venteliste-gruppen
MCT-gruppen fik signifikant lavere PTSD-symptomer samt mindre depression og angst end kontrollen.
Gevinsterne blev bevaret ved 3 og 6 måneders opfølgning.
Disse resultater tyder på, at MCT kan give en hurtig og robust reduktion af PTSD-symptomer, selv med et relativt kort behandlingsforløb.
Der er også gennemført studier, som sammenligner MCT med etablerede PTSD-behandlinger. I et RCT med kronisk PTSD blev MCT sammenlignet med prolonged exposure (PE, en traume-fokuseret eksponeringsterapi) samt venteliste.
Begge aktive behandlinger havde god effekt, men MCT havde en fordel på visse områder: Ved endt behandling havde MCT-gruppen lavere PTSD-symptomniveau (selvrapporteret) end PE-gruppen, og begge var overlegen i forhold til venteliste.
MCT gav også lavere komorbide angst- og depressionsniveauer sammenlignet med venteliste.
Ved opfølgning synes MCT at være mindst lige så effektiv som den traditionelle traumeeksponering.
Et nyere studie med PTSD-ramte veteraner fandt, at MCT forbedrede livskvalitet og PTSD-udfald i samme grad som PE-terapi ved 3 måneders opfølgning.
Dette indikerer, at MCT kan være et levedygtigt alternativ til de gængse trauma-fokuserede terapier, med sammenlignelige resultater på kort sigt.
Nyere opsummeringer støtter effektiviteten af MCT for PTSD.
En meta-analyse fra 2024 af syv studier konkluderede, at MCT samlet set reducerer PTSD-symptomer markant (samlet effektstørrelse Hedges’ g ≈ 2,9 pre- til post). Dette er en meget stor effektstørrelse, hvilket afspejler de dramatiske symptomfald, der er rapporteret i flere mindre undersøgelser.
Dog var der betydelig heterogenitet studierne imellem, og forfatterne understreger behovet for flere stringente RCT’s for endeligt at bekræfte MCT’s effekt ved PTSD
Overordnet peger de nuværende data på, at MCT kan hjælpe PTSD-ramte effektivt – potentielt hurtigere og mindst lige så godt som standardbehandlingerne.
Metaanalyser og systematiske reviews
- Normann et al. (2014) – Meta-analyse af MCT for angst og depression: Rapporterer store samlede effekter af MCT (g ≈ 2,0 pre-post) og konkluderede, at MCT var signifikant bedre end venteliste og endda bedre end CBT i de inkluderede studier
- Normann & Morina (2018) – Opdateret meta-analyse: Inkluderede 25 studier (15 RCT). Bekræftede, at MCT giver store symptombedringer (g ≈ 1,7) på tværs af lidelser. MCT var overlegen i forhold til venteliste (g ≈ 2,06) og viste en fordel i forhold til andre aktive terapier ved behandlingens afslutning (samlet g ~0,69). Forskellen til andre terapier var mindre ved follow-up (g ~0,37). Konklusionen var, at MCT fremstår som en effektiv behandling – med den stærkeste evidens inden for angst og depression – og at foreløbige data indikerer en mulig bedre effekt end klassiske behandlingsformer, om end flere studier er ønskelige
- Seyfi et al. (2016) – Systematisk review/meta af MCT for angstlidelser: Analyserede 15 kontrollerede forsøg. Alle studier viste bedre resultater i MCT-gruppen end kontrol. Meta-analysen bekræftede, at MCT var signifikant mere effektiv end kontrolbetingelser ved flere angstlidelser: GAD (både post og 1-år), OCD og PTSD. Konklusionen lød, at MCT synes at være en effektiv behandling for angstlidelser generelt
- Rawat et al. (2023) – Meta-analyse af MCT vs CBT for GAD: Inkluderede de tilgængelige RCT (tre studier) for generaliseret angst. Resultatet viste, at MCT gav større reduktion i bekymring og angst (målt ved Penn State Worry Questionnaire og Beck Anxiety Inventory) end CBT, både ved behandlingsafslutning og efter 2 år. Desuden var andelen af patienter, der kom sig, højere med MCT end med CBT. Forfatterne konkluderer, at MCT er en lovende tilgang til GAD med mulige fordele over traditionel CBT
- Büyükdaver & Giray (2024) – Meta-analyse af MCT for PTSD: Undersøgte 7 studier (inkl. ukontrollerede). Fandt en samlet stor effekt af MCT på PTSD-symptomer (Hedges’ g ≈ 2,88) fra før til efter behandling. Dette støtter, at MCT kan reducere PTSD-symptomer betydeligt, men der var høj spredning mellem studier, og reviewet efterlyser flere kontrollerede forsøg for at bekræfte effekten endeligt.